A Day of Praise menu

Arise Band (SA)

Arise Band er med deres base i hjembyen Durban i Sydafrika et af de bands, der virkelig kommer langvejs fra for at deltage i årets A Day of Praise.

Arise Band er nutidig lovsang med en fantastisk sound og et helt igennem velskrevet repertoire. Bandet er en del af Arise Ministry, der som missionsorganisation målrettet arbejder med udrustning, uddannelse og fremtidig udsendelse af unge i tjeneste for Jesus blandt andet gennem et etårigt collegeprogram med programmer for lovsang, teknik, multimedie og mission.

Arise arbejder på tværs af kirkeretninger og tjener lokalt i Durbans kirker gennem at tilbyde de enkelte kirker ressourcer og hjælp til lovsang og ungdomsarbejde.

At det overhovedet er muligt at få Arise Band på plakaten skyldes det nystartet samarbejde mellem A Day of Praise og den fælleskirkelige ungdomsorganisation YFC Danmark, der er med i A Day of Praise 2017 som medarrangør.

Og der er masser af gode grunde til at glæde sig over, at lige netop det her band er med på programmet. Arise Band er nemlig ganske enkelt et af de helt store navne, når det kommer til lovsang i Sydafrika, og der er ingen tvivl om, at der venter alle en lovsangsoplevelse med masser af helt ny og spændende lovsang, når bandet får varmet festivalscenen op.

Se mere på deres youtube, facebook eller hjemmeside.